Støvsugere - Privat

Når du anvender gulvvaskemaskiner, så kan der være behov for at støvsuge gulvet efterfølgende, for at sikre et fuldstændigt rent gulv. Dog findes der en lang række forskellige typer af støvsugere, som alle kan noget forskelligt. Her på hjemmesiden kan du finde et stort udvalg af støvsugere, alle sammen af høj kvalitet og til gode priser. Støvsugere er den hurtigste og mest effektive måde at komme af med støv og snavs på gulvoverflader. 

En klassisk støvsuger med pose er den mest anvendte model inden for støvsugning. Disse kan fås til gode priser, og tilbehør, såsom støvsugerposer, er oftest inden for et overkommeligt budget. Denne type støvsuger har et filter, som skal skiftes cirka én gang årligt. Nogle klassiske støvsugere kan fås i en støjsvag model, så lyden fra maskinen ikke er for højlydt for brugeren. Der kan købes modeller som er ekstra allergivenlige, hvor HEPA-filtre sikrer den bedste filtrering under støvsugningen. Generelt har klassiske støvsugere en lang levetid, og ved køb af reservedele kan støvsugeren oftest holde langt længere end den gennemsnitlige fem års levetid. 

Denne type støvsuger kan anvendes i alle hjem og i mindre erhverv. Den er nem at anvende, nem at vedligeholde, og så er prisen lav, både for selve støvsugeren, samt for alle reservedele.

Varer 1-36 af 311

Faldende orden
Side
pr. side

Poseløs støvsuger

En poseløs støvsuger sparer dig for pengene og besværet ved støvsugerposer. Disse støvsugere benytter cyklonprincippet: Luften slynges rundt i en spiral, så støvpartiklerne udskilles og isoleres i en beholder. Dette kræver en hurtig luftstrøm, som genereres af en kraftig motor, og dermed har poseløse støvsugere oftest et højere strømforbrug. Rengøring med denne type støvsuger er lig med den klassiske støvsuger. De kan til gengæld ikke fås med allergivenlige filtre, så det er ikke muligt at købe modeller, som er ekstra allergivenlige. Til gengæld holder modellen lige så længe som en klassisk støvsuger, og kan med de rette reservedele blive anvendt i mange år. 

Denne type støvsuger kan anvendes i alle hjem og i mindre erhverv. Den kan være billigere i længden end den klassiske støvsuger, da du ikke har udgifter til støvsugerposer. 

Håndstøvsuger

Håndstøvsugere og stangstøvsugere kan oftest fås i hybridmodeller, så den håndholdte støvsuger også kan monteres på en stang. Denne type støvsuger er batteridrevet, som gør den nem og bevægelig at anvende. Dog er driftstiden kortere i nogle modeller, da batterilevetiden varierer. Rengøringsevnen er ikke lige så kraftig som den klassiske støvsuger, og dermed kan en håndstøvsuger ikke anbefales til store arealer. Til gengæld er den smart og effektiv til overflader i højden rundt omkring i hjemmet, samt lettere rengøring af gulvet. 

Denne type støvsuger er perfekt i hjemmet, når du skal støvsuge overflader i højden. Den er særligt god i husstande med dyr, da den kan bruges på møbler og i hjørner og kroge. 

Robotstøvsuger

Denne type støvsuger er en mindre maskine, som kører rundt i hjemmet og rengør overflader automatisk. Du kan selv indstille en timer som igangsætter rengøringen, når du ønsker det. Dermed skal du ikke selv stå for rengøringen, men skal blot tømme støvbeholderen engang imellem. Denne model kommer ikke med allergivenlige filtre, men du kan undgå eventuel ophvirvlet støv ved at indstille støvsugeren til at rengøre, når du ikke er hjemme. Robotstøvsugere er batteridrevne og anvender en begrænset mængde strøm. Disse er også poseløse, hvilket holder omkostningerne nede. Rengøringen er effektiv, da sugningen koncentreres om et lille område. Kombineret med roterende børster og lav kørehastighed sikres der dermed en effektiv støvsugning. 

Denne type støvsuger er perfekt i det travle hjem, hvor der ikke er meget tid til rengøring. Støvsugeren passer sig selv og sikrer et rent hjem. 

Erhvervs- og industristøvsuger

Den klassiske støvsuger har ikke kapaciteten til at rengøre store arealer. Derfor er erhvervs- og industristøvsugere blevet lavet til at kunne støvsuge større arealer effektivt, så rengøringen er på plads hver gang. Disse støvsugere er særligt robuste og store, og kan derfor anvendes til at støvsuge store områder på kontorer, hoteller, hospitaler, skoler og lignende. Med ekstra kapacitet og god driftssikkerhed sikres en effektiv rengøring med stor rækkevidde. Nogle typer industristøvsugere er specielt beregnede til fint støv og fugt, hvilket blot optimerer rengøringen. 

Denne type støvsuger anbefales til erhverv og større industri, da støvsugeren kan rengøre et større areal. 

Ledningsfri støvsugere

Denne type støvsuger er batteridrevet, så du slipper for en ledning bag dig, når du skal gøre rent. Sugekraften er den samme som ved en klassisk støvsuger, men er nem at holde og anvende. Når du ikke anvender støvsugeren kan den stå og oplade, så den er klar til at blive anvendt igen. Dog er batteritiden varierende efter model, så hvis du har større arealer, som skal støvsuges, bør du finde en ledningsfri støvsuger med lang batteritid. Denne type støvsuger har ingen støvsugerpose. Støvet bliver i stedet samlet i en beholder som du kan tømme, når den er fuld. 

Denne type støvsuger anbefales i hjemmet, hvor den ledningsfri model gør det nemmere og mere håndterbart at få støvsuget i huset.