Vinduespudsersæt

Skal vinduerne være skinnende rene, er det vigtigt at have udstyret i orden. Der findes nærmest ikke noget bedre end rene vinduer – og på samme måde er der ikke meget, der spreder lige så meget glæde. Hos Rengros er vi stolte af at kunne tilbyde dig de bedste rengøringsartikler til alle formål. Derfor finder du selvfølgelig også komplette vinduespudsersæt i høj kvalitet i vores sortiment – blandt andet det populære Unger-vinduespudsersæt, som bruges af den krævende vinduespudser.

Altid professionel rådgivning om det bedste udstyr til rengøringen

Se dig omkring og køb en perfekt grundpakke, du kan bruge, hvis du skal pudse mange vinduer, hvor resultatet skal være helt perfekt. Og husk, at du altid er velkommen til at spørge os, hvis der er noget, du mangler, som kan gøre vinduespudsningen endnu bedre. Kontakt os på telefonnummer: 98 13 51 50 inden for vores åbningstid eller send os en mail på adressen [email protected]. Vi glæder os til at hjælpe dig med at få endnu mere skinnende overflader.

Læs mere Læs mindre

7 varer

Stigende orden
pr. side

Flere forskellige vinduespudsersæt i god kvalitet

I vores sortiment finder du let det bedste vinduespudsersæt til dit behov. Med den professionelle vinduespudserpakke fra Unger får du alt, hvad du skal bruge for at komme godt i gang, og derefter kan du selvfølgelig løbende supplere med den bedste vinduessæbe, som du også kan købe her via vores webshop. Vi har nemlig alt nødvendigt udstyr og alle essentielle midler og artikler til kvalitetsrengøring – og derfor er et besøg hos Rengros en nem måde at få opfyldt sit behov for rengøringsartikler både til hjemmet og til erhvervsmæssig brug. 


Alt i udstyr til den krævende vinduespudser

Her finder du små og handy vinduespudsersæt, der passer godt til de mest gængse private opgaver samt mere avancerede sæt til store butiksfacader og høje vinduespartier, hvor det kan være svært at nå uden at have det helt rigtige udstyr. Den perfekte vinduespudsning kræver nemlig den rette kombination af det gode udstyr og lidt viden om den rette teknik – blandt andet, når du skal skrabe vinduerne, efter at du har sæbet dem ind. Her er det vigtigt at vide, hvordan du skal føre din vinduesskraber for at tage højde for, at der ikke kommer synlige og irriterende striber på ruder eller spejle efter endt pudsning. Vi giver dig gerne et par gode råd med på vejen, så du hurtigt kan blive en god vinduesvasker, der kan lave et godt og grundigt stykke arbejde hver gang.


Hvad indeholder det gode vinduespudsersæt?

Som du kan se i oversigten her på siden, findes der forskellige sæt til forskellige behov. På den måde vil nogle sæt indeholde redskaber, hvor der er tænkt over ergonomi og specielle funktioner til de krævende opgaver, mens andre sæt er rigtig gode til den begyndende vinduesvasker.


Her er nogle af de ting, du oftest finder i et professionelt vinduespudsersæt:

  • Et justerbart teleskopskaft, som hjælper dig til at komme til at pudse der, hvor det kan være svært at nå, uden at du nødvendigvis skal bruge en stige.
  • En moppefremfør samt en moppe. Fremføreren er den enhed, som moppen fastgøres på, mens moppen er den bløde del, der bruges til at fordele vand og sæbe på den overflade, der skal vaskes.
  • En sprayflaske kan være god at have, når du skal pudse mindre vinduer, eller gå et større stykke pudsearbejde efter.
  • En vinduesskraber, der bruges til at fjerne vand- og sæberester fra ruden, efter den er blevet sæbet ind.
  • En klud, som du kan tørre din vinduesskraber af med, eller bruge til at fjerne overskydende vand og sæbe fra karme og lister.

Desuden skal du selvfølgelig bruge noget godt sæbe, som også er at finde blandt vores mange produkter i webshoppen. Og er du i tvivl om, hvilke produkter eller vinduespudsersæt, der vil fungere bedst for dig, er du meget velkommen til at komme forbi vores butik i Aalborg til en rådgivende snak og en kop kaffe. Ellers kan du også sagtens ringe eller skrive til os, inden du foretager dit køb.