Kärcher

Slip for unødig brug af kemikalier med Kärchers rengøringsmaskiner. Med deres damprensere får du en nem, effektiv og skånsom rengøring, så selv sårbare eller porøse overflader kan blive så rene som nye igen. Se vores udvalg her.

Læs mere Læs mindre

8 varer

Stigende orden
pr. side

Effektiv rengøring uden kemi

Med en SC-damprenser fra Kärcher får du et strålende flot resultat helt uden brug af kemikalier i din rengøring. Dampen fra maskinen opløser og fjerner snavs, sæberester og kalk effektivt, men også skånsomt, så overfladen af det rengjorte ikke beskadiges. Spejle, klinkegulve, armaturer, vinduer, emhætter og komfurer er nogle af de steder, hvor det ville være oplagt at anvende en damprenser. Kombinationen af den varme damp og trykket fra maskinen, kan desuden dræbe op til 99,99 % af alle husholdningsbakterier, så du holder hygiejnen i top. 


Én maskine - mange funktioner

Der er en del forskellige mundstykker med til damprenseren, når du køber den, og du kan selv opgradere dens funktionsmuligheder ved at tilkøbe ekstra hoveder med andre funktioner, end dem du allerede har. For eksempel kan du købe et mundstykke til tekstilpleje, så du kan bruge damprenseren på både møbler og tøj. Et andet eksempel er den populære tapetfjerner, der gør det til en leg at få tapetet af, nemt og hurtigt. På den måde får du et meget alsidigt stykke rengøringsudstyr. 


Husk, at vi også er leveringsdygtige i reservedele – også selvom de ikke nødvendigvis fremgår på hjemmesiden. Der er mange måder at opgradere sin damprenser på og vi hjælper dig gerne til at finde det helt rigtige rengøringsudstyr til dig eller dit rengøringsfirma. 


På vores fysiske adresse er du også velkommen til at kigge forbi og få en demonstration af maskinerne, så du ved selvsyn kan se om det er noget for dig eller vi skal finde noget andet, der passer dig bedre. Du finder vores kontaktinfo længere nede på siden. 

 

Rengøringen bliver både hurtigere, sjovere og mere effektiv

Kärchers damprensere er nemme at gå til og endnu lettere at arbejde med. Den har en kort opvarmningstid, da den varmer vandet op på kun 3 minutter, så du hurtigt kan komme i gang med rengøringen. De forskellige hoveder til maskinen er lette at udskifte, og det er i det hele taget en meget brugervenlig maskine, der erstatter gulvmoppe, klud og gulvskrubber. Din krop bliver også skånet for uhensigtsmæssige bevægelser og stillinger under rengøringen, på grund af at maskinen bevæger sig naturligt let rundt om hjørner og i kroge, så du får taget det hele på én gang og ikke skal tørre efter eller lignende, når du først er færdig. 


Kärchers historie

Virksomheden Kärcher blev grundlagt i 1935 i Stuttgart-Bad Cannstatt af Alfred Kärcher. I starten var fokus på at udvikle opvarmere til flymotorer, da flyindustrien for alvor var på vej frem. Efter krigens afslutning i 1945 begyndte man at udvikle produkter, der kunne hjælpe med rekonstruktionen af de mange ødelagte byer landet over i form af forskellige opvarmningsenheder, de kunne hjælpe med alt fra tørring af nyopførte bygningskonstruktioner til opvarmning af stalde og telte. 


I 1950 udvikler Alfred Kärcher Europas første højtryksrenser til varmt vand, DS 350 steamjet. Designet til vandets opvarmning viste sig at være så effektivt, at det stadig den dag i dag danner fundamentet for varmerne brugt i Kärchers maskiner. I 1959 overtager konen Irene virksomheden. Hun er en moderne kvinde og vælger derfor at begynde at styre virksomheden hen mod rengøringsmaskiner, da hun ser det som et behov, der ikke ændrer sig, men altid vil være gældende. 


Hun sætter en ny standard for mærket og bliver efter sin død hædret af flere prominente handelsselskaber i Tyskland og bliver den første kvinde i handelstidsskriftet “Handelsblatt”. I løbet af årene bliver fokus skiftet fra damprens til højtryksrens og flere får øjnene op for denne innovative måde at gøre rent på. Samtidig spreder Kärcher sig ud over hele verden, og der er konstant nye lande, der åbner Kärcher-produktioner. 


En usædvanlig rengøringsopgave

I 1980 begynder Kärcher for første gang med deres såkaldte “kulturelle sponsorskab”, hvor de får til opgave at rengøre den over 30 meter høje statue af Kristus Frelseren i Rio de Janeiro. Den porøse overflade kan ikke tåle kemi, og derfor bliver Kärchers højtryksrensere det oplagte valg til både at rengøre, men også beskytte den store statue. 


Dette bliver startskuddet til flere lignende projekter, blandt andet også Brandenburger Tor i Berlin, Frihedsgudinden i New York og Tuileries Louvre i Paris. I 1984 begynder produktionen af højtryksrensere til privat brug under sloganet “Præcis som de professionelle”, og kunder verden over begejstres. 


Fra slut-80’erne og de næste 10 års tid slår Kärcher sig fast som et firma for både private og offentlige og er den dag i dag stadig med på noderne, når det kommer til udvikling af rengøringsmaskiner af forskellig art. Kvaliteten er stadig høj, og du kan forvente flotte resultater hver gang med Kärcher. 


Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål om de gode produkter fra Kärcher
Hvis du har spørgsmål om vores produkter, deres anvendelsesmuligheder eller er du i tvivl om, hvilken damprenser, der er bedst til netop dine opgaver, så tøv endelig ikke med at kontakte os. 


Vi har mange års erfaring i at give det rigtige udstyr til folks opgaver og vi kan hurtigt give dig et overblik over, hvad der ville være bedst for dig. Du kan ringe til os på 98 13 51 50 eller sende os en mail på [email protected]. Er du interesseret i at købe flere produkter, lave en bestilling med levering – eller måske har du lyst til at komme ud til os og se nogle af maskinerne, inden du investerer i nyt udstyr til dit rengøringsfirma? Så er du velkommen til at besøge os på Håndværkervej 1 i Aalborg.